Beskrivelse

30-80 cm høj 2-årig urt med opret, urteagtig vækst.
Synonym: Daucus carota ssp. carota
Vild gulerod er toårig, første år danner den en grøn bladplante og 2. år kommer blomstringen.
Bladene er grønne, fjersnitdelte og dufter af gulerod.
Hvide blomster samlet i store, brede, flade skærme.
Blomstrer i juli-august.
De nektarrige blomster tiltrækker mange forskellige insekter såsom bier, svirrefluer og sommerfugle.
Nektar: xx
Pollen: x
Efterfølgende danner den frø, skærmen trækker sig sammen som en lille knyttet hånd.
Vild gulerod har en pælerod i gule-hvide nuancer.
Første år kan den spises, men 2. år er den langt mere sej og trævlet.
Pas på med at spise den, hvis ikke man er helt sikker på at det er vild gulerod, da den kan forveksles med skarntyde og vild pastinak som begge er giftige.
Den kan dog kendes ved at knuse bladene mellem fingrene. Den dufter tydeligt af gulerod, men også dette kan være problematisk, da saften fra vild pastinak kan udløse vabler og sår, der minder om brandsår.
Den er god til at selvså sig selv.
Vild gulerod kan sås hele året, men sås bedst fra april-juli, så vil planten blomstre den efterfølgende sommer.
Vokser bedst i sol-halvskygge.
Stiller ikke store krav til jordbunden og kan vokse på en tør og mager jord, samt på et mere næringsrigt voksested, blot jorden er veldrænet.
Kan vokse i både sandjord, muldjord samt lerblandet jord.
Vokser bedst i en pH-værdi mellem 6-7
Vokser naturligt i Danmark langs grøfter, vejkanter og overdrev.
Vinterhårdfør ned til -40°C.
Vild gulerod er formentlig bragt til landet i oldtiden, men betegnes i dag som hjemmehørende.

Pleje:
Kræver ikke meget vedligeholdelse.
Hvis du vil forhindre frøsætning og selvsåning, skal du klippe blomsterstandene af efter blomstringen.

Gødning:
Daucus carota trives bedst i mager jord og bør ikke gødes.

Hvorfor er vilde arter ofte bedre insektplanter?
En helt afgørende grund er, at de dyrkede sorter er avlet til at være smukke, ikke sprede sig for meget og mere modstandsdygtige mod sygdomme og insektangreb.
Blomsterne fra de avlede sorter kan sagtens være lige så fyldte med nektar og pollen som de vilde arter, men f.eks. har sommerfuglene også brug for et sted at lægge æg.
Sommerfuglenes larver spiser bladene på planterne og de vilde arter er deres favoritter.

Ønsker man en insektvenlig have, skal man tænke ud over nektar og pollen og også på levesteder for insekterne, gemmesteder, planter hvor insekterne kan lægge æg, vandhuller, vissent plantemateriale skal have lov til at blive liggende i haven m.v.
-og vil man have insekter i haven må man også acceptere at planternes blade bliver ”angrebet af insekter”