Armoracia rusticana Peberrod

Beskrivelse

80-100 cm høj krydderurt.
Synonym: Cochlearia armoracia
Opret, urteagtig vækst.
Store, grønne, ovale blade med let bølget rand.
Hvide blomster i maj-juni.
Blomsternes nektar og pollen tiltrækker bl.a. små bier, fluer og små sommerfugle.
Den skal placeres i sol.
Stiller ikke store krav til jordbunden, men bryder sig ikke om for fugtig jord.
Ynder en humusrig porøs, let fugtighedsbevarende, veldrænet jord så roden let kan udvikle sig.
Tørketolerant når først den er veletableret.
Peberrod vokser bedst i en jord med en pH-værdi mellem 5,5-7
Vinterhårdfør ned til -29°C
Kan være svær at udrydde, når den først er etableret, da selv det mindste stykke rod kan vokse til en ny plante.
Generes sjælden af hjorte. Plantens kraftige, skarpe smag og lugt (sennepsolier), gør den uattraktiv for hjorte.
Værtsplante for både stor og lille kålsommerfugl.

Det er normalt pæleroden, der anvendes i madlavning, men også plantens blade og blomster er spiselige.
Små, unge skud og blomster kan bruges i salater eller andre retter, hvor den karakteristiske smag ønskes.
Roden bruges revet i dressinger samt i okse- og fiskeretter, supper og saucer.
De store, tykke, hvide, kødfulde og tilspidsede rødder har en kraftig, skarp smag.
Rodens skarphed skyldes sennepsolier (isothiocyanater), som dannes ud fra glucosinolater, når plantecellerne beskadiges ved rivning eller snit.
Smagen forringes hurtigt og bliver ubehageligt bitter, hvis roden ikke bruges med det samme eller blandes med eddike, som bremser nedbrydningen.
De flygtige forbindelser kan få øjnene til at løbe, ligesom ved løg.
Peberrod bør ikke genopvarmes, da smagen bliver bitter.

Pleje:
Hvert forår i april, lige før vækstsæsonen begynder, klippes/fjernes det gamle visne plantemateriale fra året før.
Peberrod kan graves op hele året, men høstes bedst om efterår eller tidligt forår for at få den bedste kvalitet.
Om sommeren er roden ofte mere træet og mindre aromatisk.
Grav kun en del af roden, og lad resten blive.
Vær opmærksom på at peberrod spreder sig via rodstykker og kan være svær at udrydde.
For at holde den i skak kan den plantes i et afgrænset bed eller med rodspærre.
Undgå at efterlade rodstykker i jorden ved opgravning.
Fjern uønskede skud hurtigt.
Overvej dyrkning i krukke, hvis pladsen er begrænset.

Gødning:
Denne plante er meget nøjsom og kræver normalt ikke meget gødning.
Tilfør dog gerne kompost ved plantning og eventuelt en gang om året.
Kompost forbedrer jordens struktur og frigiver langsomt næringsstoffer til planten.