Clematis 'Mon Amour' Klematis
1,5-2 m høj slyngplante.
Lilla blomster fra juni-september.
Placeres i sol, men skygge ved rodhalsen.
Plantes i alm. fugtighedsbevarende jord.
Planten tilhører beskæringsgruppe 3.
Beskrivelse
1,5-2 m høj løvfældende slyngplante.
Synonym: Clematis ‘Zomoa’
En klatrende/slyngende plante med tynde grene.
Klatrer ved hjælp af de grønne, 3-koblede blade med slyngende bladstilke.
Har brug for stativ, wire, espalier eller grene med fine strukturer, som bladstilkene kan sno sig omkring.
8-10 cm. store, lilla blomster med en nuanceret lilla-pink midterzone.
Blomstrer fra juni-september.
Placeres i sol-halvskygge med kølig og skygget jord omkring rødderne.
Ynder en lerblandet, humusrig og fugtighedsbevarende jord med højt indhold af organisk materiale.
Fugtighedsbevarende jord er vigtigt, men det samme gælder god dræning. Planten bryder sig ikke om tør jord eller stående vinterfugt.
Clematis er ikke særligt krævende med hensyn til pH, men trives bedst ved en pH-værdi mellem 6-7,5.
Jorden omkring rodhalsen kan med fordel holdes skygget med lave planter, bunddække eller et par større sten.
Dette hjælper med at holde jorden kølig og bevare fugtigheden. Sten er samtidig nemme at flytte ved jordforbedring eller udlægning af kompost.
Vinterhårdfør ned til -26°C
Ynder gode læforhold.
Et lille tip: Plant den gerne ca. 10 cm dybere end den stod i potten. Dette fremmer dannelsen af nye skud fra basis.
Mange storblomstrede Clematis kan i sjældne tilfælde rammes af visnesyge, som skyldes svampen Ascochyta clematidina, der angriber stængler og blade over jorden.
Ved at plante den dybt øges chancen for, at planten kan skyde igen fra knopper under jordoverfladen, hvis de overjordiske skud beskadiges.
Beskæring:
Tilhører beskæringsgruppe 3.
Denne gruppe kan med fordel beskæres tilbage hvert, eller hvert andet år, hvis ikke de beskæres vil blomstringen rykke længere og længere op, og planten bliver grim og bar i bunden. De klippes simpelthen ned til 25-50 cm over jorden, så tidligt som muligt, allerede i februar-marts måned.
Gødning:
Gødes med en universalgødning, to gange om året, første gang i april, lige før vækstsæsonen begynder, anden gang midt på sommeren.
Clematis ynder en humusrig jord, og man kan med fordel lægge et lag af kompost ud omkring planten hvert efterår.
Dette forbedrer jordens struktur og frigiver næringsstoffer langsomt til planten.
Tilfør også gerne kompost ved plantning.
Yderligere information
| Løvfarve | Grøn |
|---|---|
| Sol/skygge | Sol, Halvskygge |
| Løv | Løvfældende blade |
| Vindforhold | Ynder læ |
| Blomsterfarve | Lilla |
| Blomstringstid | Juni, Juli, August, September |
| Plantegruppe | Slyng/klatreplante |
| Vækstform | Slyngende/klatrende vækst |
Blomstring
Duftende blomster
-
Blomsterfarve
Lilla
Insektvenlig
-
Størrelse og vækst
Højde
1.5 m - 2 m
Bredde
0.8 m - 1 m
Tid til forventet højde
2-5 år
Vækstform
Slyngende/klatrende vækst
Løv
Løvfældende blade
Løvfarve
Grøn
Miljøforhold
Sol
Halvskygge
Vindforhold
Ynder læ
Vinterhårdførhedszone
Ned til -26,0
Jordbundsforhold
Tekstur/Struktur
Sandjord
Sandblandet
Normalt havejord
Lerblandet
Tung lerjord
Fugtighed
Tør
Veldrænet
Normal
Fugtighedsbevarende
Bassinkanten
Sump
Under vand
pH
3,5
4
4,5
5
5,5
6
6,5
7
7,5
8
8,5











