Hydrangea macrophylla 'Tiffany Lila' Have Hortensia
80-100 cm høj busk/surbundsplante.
Lillarosa blomster fra juli-august.
Blomsterfarven kan variere afhængig af jordbunden.
Placeres i sol-halvskygge.
Plantes i surbundsjord.
Beskrivelse
80-100 cm høj løvfældende busk/surbundsplante.
Tilhører serien: Royalty Collection.
Denne serie er kendetegnet ved at være meget sol- og regnbestandig, have en lang holdbarhed og være meget blomstrende. Den producerer de mest intense farver, som også er farveægte og stabile. Derudover er denne plante nem at passe.
Opret, tæt forgrenet, busket vækst.
Grønne ægformede blade med savtakkede rander.
Lillarosa blomster samlet i flade randblomstrende halvskærme.
Blomsterfarven kan variere afhængig af jordbunden.
Blomstrer fra juli-august.
Blomsterne bruges til binderi og tørrede dekorationer.
Den skal placeres i sol-skygge.
Plantes i fugtighedsbevarende, sphagnumblandet jord, eller i surbundsbedet.
Ynder en pH mellem 4,5 og 7
Hortensia bryder sig ikke om udtørring.
Vinterhårdfør ned til -31°C
Ynder gode læforhold.
Beskæring:
Hydrangea macrophylla bør ikke beskæres for meget, da det kan gå ud over blomstringen.
Lad de gamle blomsterhoveder sidde vinteren igennem.
Når de nye skud begynder at dukke op om foråret, klippes de gamle blomsterhoveder af ned til et frisk skud.
Gødning:
Gødes 1-2 gange om året.
Første gang i slutningen af april og eventuelt igen i juni-juli.
Den kan gødes med enten en organisk surbundsgødning eller en almindelig universalgødning.
Læg gerne et lag kompost (2–3 cm) omkring planten i foråret – det forbedrer jordstruktur og giver langsom frigivet næring.
Blå eller rosa hortensia?
Det er samspillet mellem pH og aluminium der er afgørende for nogle hortensia skifter farve.
Aluminium i jorden findes naturligt i mange havejorde, men planter kan kun optage det, når jorden er sur.
Ved en pH under 5,5, bliver aluminium opløseligt, og Hydrangea macrophylla kan optage det gennem rødderne.
Dette får blomsterne til at danne aluminiumholdige pigmenter, som giver en blå eller violet farve i blomsterne.
Når jorden er neutral eller basisk (ved en pH over 6,0) bliver aluminium bundet i jorden og utilgængeligt for planten.
Uden optag af aluminium dannes der rosafarvede eller røde blomster i stedet.
Tips:
Ønskes blå/violette hortensia skal de plantes i surbundsjord/spagnum og eventuelt tilføres et gram aluminiumssulfat pr. kvadratmeter 1-2 gange om året.
Aluminiumssulfat specielt beregnet på at holde/gøre hortensier blå, kaldes ofte for “Farv mig blå” og kan købes i havecentre og planteskoler.
Ønskes rosa hortensia skal de plantes i en neutral jord. De tåler at stå i en alm. havejord, dog anbefales det at forbedre jorden ved plantning med kompost, bladjord eller lidt sphagnum, så den holder bedre på fugten og bliver mere luftig. Er jorden blevet for sur ved tilsætning af spagnum kan pH’en hæves ved at tilføre havekalk.
Yderligere information
| God til binderi | Blomsterne |
|---|---|
| Blomstringstid | August, Juli |
| Løvfarve | Grøn |
| Løv | Løvfældende blade |
| Vækstform | Busket vækst |
| Blomsterfarve | Lillarosa |
| Jordbundsforhold | Spagnumblandet jord, Surbundsjord |
| Plantegruppe | Busk, Surbundsplante |
| Sol/skygge | Sol, Halvskygge |
Blomstring
Duftende blomster
-
Blomsterfarve
Lillarosa
Insektvenlig
-
Størrelse og vækst
Højde
0.8 m - 1 m
Bredde
0.8 m - 1 m
Tid til forventet højde
2-5 år
Vækstform
Busket vækst
Løv
Løvfældende blade
Løvfarve
Grøn
Miljøforhold
Sol
Halvskygge
Vindforhold
Ynder læ
Vinterhårdførhedszone
Ned til -31,5
Jordbundsforhold
Fugtighed
Tør
Veldrænet
Normal
Fugtighedsbevarende
Bassinkanten
Sump
Under vand
pH
3,5
4
4,5
5
5,5
6
6,5
7
7,5
8
8,5












