Juniperus communis ‘Greenmantle’ Enebær

20-30 cm høj stedsegrøn plante.
Aromatisk grønt løv.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. veldrænet havejord, gerne tør.
15 cm i årlig tilvækst.

Gem

Beskrivelse

20-30 cm høj stedsegrøn plante.
Synonym: Juniperus communis ‘Green Mantle’
Lav, udbredt vækst med vandrette tætte grene.
Ser interessant ud podet på en stamme – får et hængende udseende.
Grønne spidse stikkende nåle.
Nålene sidder samlet i bundter af tre.
Nålene er aromatisk duftende ved berøring eller knusning.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. veldrænet havejord.
Stiller ikke store krav til jordbunden, blot at den er veldrænet.
Foretrækker dog en sandet jord frem for en lerjord.
Jorden pH bør ligge mellem 5,5 og 7,5.
Tåler en del vind.
Vinterhårdfør ned til -34°C.
15 cm i årlig tilvækst.
Enebær generes sjældent af hjorte.
Nålene/kviste kan bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk.

Størrelsen på stedsegrønne planter kan være svær at fastslå, da de ofte kan blive meget gamle.
Der er selvfølgelig også andre parametre der har betydning for højden såsom bl.a. vand, næring, jordbunden og vejrforhold.

Hvorfor er det svært at købe enebærbuske med frugter (bærkogler)?

For det første skal enebær ofte være 15-20 år før den begynder at blomstrer og sætte frugter.
For det andet er Enebærbuske en tvebo, hvilket betyder at han- og hunblomster sidder på hver sin plante.
Du skal altså have både en hanplante og en hunplante som er mindst 15-20 år gamle for at få bærkogler. -Og her begynder det at blive rigtig svært, for de planter som du køber i havecentrene/planteskolerne, er avlede sorter, ofte udvalgt pga. form eller væksthastighed, og de laves vegetativ (ofte ved stiklinge) dvs. at planten “kopieres”.
Det kan være svært at finde ud af om disse sorter er han- eller hunplanter, da det ikke er en tilgængelig information, avlerne har jo ikke haft fokus på bærsætning, men mere på formen.

I Danmark findes den vilde form af Juniperus communis. Disse bliver spredt ved hjælp fra fugle og er frøformeret, derfor kan de variere meget. Hvis du gerne vil høste enebær, så er det bedste at finde et sted hvor der vokser vilde enebær, de vokser naturligt på heder eller græssede overdrev.
Enebær har vokset vildt i Danmark siden istiden dvs. i mere end 10.000 år.
Den er meget almindelig i Jylland og på Bornholm, men kan findes over det meste af landet. På hjemmesiden Naturbasen.dk kan du se et kort over hvor den er fundet i Danmark. https://www.naturbasen.dk/art/3325/ene

Hvis det er bærrene man er interesseret i er der 3 sorter som jeg har observeret med bær allerede fra en ung alder (Juniperus chinensis ‘Blaauw’, Juniperus ‘Grey Owl’ og Juniperus conferta ‘Schlager’)
De 3 sorter er set med bær (på unge planter) i en planteskole.

Frugterne er en slags kogler, der kaldes bærkogler. De er 4-7 mm. blågrønne og kuglerunde.
Bærkoglerne er to år om at modne, derfor er der både umodne og modne bærkogler på samme busk.
1. år (de umodne) er de grønne. 2. år (de modne) er de mørkeblå og duggede med et lyseblåt vokslag.
Bærkoglerne kan tørres og gemmes i en lufttæt beholder i op til 6 måneder.
De kan bruges hele eller knuses.
Enebær er meget kraftig i smagen, så pas på ikke at bruge for meget.
Bærkoglerne kan bruges som smagsgivere i snaps og gin.
Bærret anvendes også i kålretter, simreretter, okseragout, pateer og vildtsaucer eller som modvægt til fedt kød som and, gås og flæskesteg.

Yderligere information

Løvfarve

Grøn

Sol/skygge

Sol

Løv

Stedsegrønne nåle

Plantegruppe

Stedsegrøn plante

Vækstform

Bunddækkende vækst

Blomstring

Forår
Sommer
Efterår
Vinter
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D
J
F

Duftende blomster

-

Blomsterfarve

-

Insektvenlig

-

Størrelse og vækst

Højde

0.2 m - 0.3 m

Bredde

1.5 m - 2 m

Tid til forventet højde

10-20 år

Vækstform

Bunddækkende vækst

Løv

Stedsegrønne nåle

Løvfarve

Grøn

Miljøforhold

Sol

Vindforhold

Vindstærk

Vinterhårdførhedszone

Ned til -34,4°C

Jordbundsforhold

Tekstur/Struktur

Sandjord

Sandblandet

Normalt havejord

Lerblandet

Tung lerjord

Fugtighed

Tør

Veldrænet

Normal

Fugtighedsbevarende

Bassinkanten

Sump

Under vand

pH

3,5

4

4,5

5

5,5

6

6,5

7

7,5

8

8,5