Juniperus squamata 'Meyeri' Enebær

Beskrivelse

1,5-3 m høj og bred stedsegrøn plante.
Uregelmæssig, let udbredt vækst.
Grove blågrå, nåleformede blade, med skarp spids.
Løvet er aromatisk duftende ved berøring eller knusning.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. veldrænet havejord.
Stiller ikke store krav til jordbunden, blot at den er veldrænet.
Foretrækker dog en sandet jord frem for en lerjord.
Jorden pH bør ligge mellem 5,5 og 7,5.
Tåler en del vind.
Vinterhårdfør ned til -34°C
10-15 cm i årlig tilvækst.
Enebær generes sjældent af hjorte.
Nålene/kviste kan bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk.

Størrelsen på stedsegrønne planter kan være svær at fastslå, da de ofte kan blive meget gamle.
Der er selvfølgelig også andre parametre der har betydning for højden såsom bl.a. vand, næring, jordbunden og vejrforhold.
Kan med tiden nå en højde på 3 m og en brede på 4 m.

Pleje:
Du kan sagtens beskære en enebær, men det er bedst at gøre det løbende i stedet for at give den en kraftig beskæring.
Ved en kraftig beskæring skæres der ofte ind til nøgne grene (uden friske nåle), og planten kan ikke skyde fra de bare områder.
Hvis du derimod kun beskærer det friske løv, vil planten skyde igen og blive mere kompakt.

Gødning:
Enebærbuske er meget nøjsomme og kræver ikke meget gødning.
Hvis jorden er meget næringsfattig, kan du tilføre et tyndt lag kompost eller en organisk universalgødning i april–maj.

Hvorfor er det svært at købe enebærbuske med frugter (bærkogler)?

Enebær sætter kun frugter under særlige forhold, hvilket forklarer, hvorfor buske med bær sjældent findes i handelen.

For det første bliver enebær først kønsmodne efter mange år, ofte 15–20 år, før de begynder at blomstre og sætte bærkogler.
Enkelte planter kan sætte bær tidligere, men stabil frugtsætning opnås som regel først i høj alder.

For det andet er enebær tvebo: han- og hunblomster sidder på hver sin plante.
Kun hunplanter danner bærkogler, og de kræver bestøvning fra en hanplante i nærheden.
De fleste planter i havecentre er forædlede sorter, der formeres vegetativt (ofte ved stiklinger) og derfor er kloner med samme køn.
Kønnet oplyses sjældent, da sorterne primært er udvalgt efter form og vækst, ikke bærsætning.

Den vilde enebær i Danmark er frøformeret og vokser naturligt på heder og græssede overdrev.
Arten har været en del af den danske flora siden istiden og er især udbredt i Jylland og på Bornholm, men findes spredt i store dele af landet.
Ønskes høst af enebær, er det ofte lettest at finde dem i naturen frem for i planteskoler.
Udbredelsen kan ses på Naturbasen.dk.

Der findes enkelte forædlede sorter, som kan sætte bær i relativt ung alder, hvis de bestøves korrekt.
Eksempler er Juniperus chinensis ‘Blaauw’, Juniperus ‘Grey Owl’ og Juniperus conferta ‘Schlager’.
Bærsætning hos disse sorter er dog ikke garanteret og kan variere betydeligt afhængigt af vækstforhold og bestøvning.

Enebærfrugter er ikke egentlige bær, men bærkogler, typisk 6–12 mm i diameter.
De er først grønne og bliver blå til mørkeblå, når de modner.
Bærkoglerne er to år om at modne, så både umodne og modne bær ses ofte på samme plante.

Modne bærkogler kan tørres og opbevares i 1–2 år, men aromaen aftager med tiden.
De anvendes hele eller knuste og har en kraftig smag, som bør bruges med måde.

Enebær bruges især i snaps og gin, men også i vildt-, kål- og simreretter samt som krydderi til fede kødretter som and, gås og flæskesteg.