Viscum album Mistelsten

Beskrivelse

20–50 cm høj busk/halvsnylter.
Vokser på andre planter, især løvtræer.
4-7 cm. lange, stedsegrønne, læderagtige elliptiske blade med hel rand.
Bladene sidder modsat og er spalteformede.
Blomstrer med uanselige, små gulgrønne blomster i april-maj.
Mistelten er en tvebo/særbo, hver plante er enten en hanplante eller en hunplante.
Der skal både en hanplante og en hunplante til for at danne frugter.
Frugterne ligner bær, men er runde, mælkehvide stenfrugter med en lysegrøn kerne.
Frugten består af et frø, omgivet af et sejt klæbrige frugtkød.
I naturen spredes frugterne via fugle.
Når fugle forsøger at skrabe næbbet rent efter at have spist frugtkødet, sætter frøet sig fast på andre træer.
Derudover passerer frøene uskadte gennem fuglenes tarm og kan spredes også med ekskrementerne.
Alle grønne plantedele indeholder giftstoffet lectin og derfor er det vigtig at vaske hænder efter håndtering af planten.
Planten vokser ikke i jorden, men sidder fast på andre træer.
Mistelten er vinterhårdfør i Danmark.

Mistelten kan ikke vokse på alle træ, men har nogle favoritter, deriblandt æble, paradisæble, vortebirk, hvidtjørn, rødtjørn, poppel, spids-løn, småbladet elm, storbladet lind og almindelig robinie.
Hvis man vil sætte mistelten sine egne træer, skal man finde friske bær.
Bedste såtidspunkt er i foråret, (Bærrene fra Mistelten som man køber ved juletid er ofte ikke friske nok.)
Pres frøene ud af bærret, frugtkødet er klistret og fungerer som lim.
Sæt frøet ind i grenhjørnet på en ung gren, ikke på hovedstammen, og smør det klæbrige frugtkød rundtom.
Man skal have tålmodighed for det går langsomt. De første par år ses intet, først efter et par år, kommer de første to små lysegrønne blade frem fra grenen.
Ofte er det også kun hver tredje frø, der bliver til noget, og du kan ikke vide om det bliver en han- eller en hunplante.