Viscum album Mistelsten

Beskrivelse

20–50 cm stor halvsnylter.
Vokser på andre planter, især løvtræer.
4-7 cm lange, stedsegrønne, læderagtige elliptiske blade med hel rand.
Bladene sidder modsat og er spalteformede.
Blomstrer med uanselige, små gulgrønne blomster i april-maj.
Mistelten er en tvebo/særbo, hver plante er enten en hanplante eller en hunplante.
Der skal både en hanplante og en hunplante til for at danne frugter.
Frugterne ligner bær, men er runde, mælkehvide stenfrugter med en lysegrøn kerne.
Frugten består af et frø, omgivet af et sejt klæbrige frugtkød.
I naturen spredes frugterne via fugle.
Når fugle forsøger at skrabe næbbet rent efter at have spist frugtkødet, sætter frøet sig fast på andre træer.
Derudover passerer frøene uskadte gennem fuglenes tarm og kan spredes også med ekskrementerne.
Alle grønne plantedele indeholder giftstoffet lectin og derfor er det vigtigt at vaske hænder efter håndtering af planten.
Planten vokser ikke i jorden, men sidder fast på andre træer.
Mistelten er vinterhårdfør i Danmark.

Mistelten vokser kun på bestemte værtsplanter, bl.a. æble, paradisæble, vortebirk, hvidtjørn, rødtjørn, poppel, spidsløn, småbladet elm, storbladet lind og almindelig robinie.
Ønsker man at etablere mistelten på egne træer, skal der bruges friske bær.
Såning sker bedst i foråret, da bær fra juletid ofte er for gamle.
Frøet presses ud af bærrene, hvor det klæbrige frugtkød fungerer som lim.
Det placeres i et grenhjørne på en ung gren og trykkes fast.
Etableringen går langsomt. De første år ses ingen synlig vækst, og først efter et par år dannes de første små, lysegrønne blade.
Det er normalt, at kun en del af frøene spirer, og man kan ikke se, om det bliver en han- eller hunplante.

Pleje: Kræver minimal pleje.
Kan reduceres ved behov ved at klippe skuddene af.
Beskæres bedst i vinterhalvåret (november–marts)

Gødning: Gødning er ikke relevant, da planten får sin næring fra værtsplanten.