Juniperus communis ‘Oblonga Pendula’ Hængende Enebær

Beskrivelse

2-3 m høj stedsegrøn plante.
Uregelmæssig, opretvoksende-bred vækst med meget hængende grene.
Meget graciøs og særpræget vækst.
Lysegrønne spidse nåle.
Nålene sidder samlet i bundter af tre.
Nålene er aromatisk duftende ved berøring eller knusning.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. veldrænet havejord.
Stiller ikke store krav til jordbunden, blot at den er veldrænet.
Foretrækker dog en sandet jord frem for en lerjord.
Jorden pH bør ligge mellem 5,5 og 7,5.
Tåler en del vind.
Vinterhårdfør ned til -40°C
15-20 cm i årlig tilvækst.
Enebær generes sjældent af hjorte.
Nålene/kviste kan bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk.

Størrelsen på stedsegrønne planter kan være svær at fastslå, da de ofte kan blive meget gamle.
Der er selvfølgelig også andre parametre der har betydning for højden såsom bl.a. vand, næring, jordbunden og vejrforhold.

Hvorfor er det svært at købe enebærbuske med frugter (bærkogler)?

For det første skal enebær ofte være 15-20 år, før den begynder at blomstre og sætte frugter.
For det andet er enebærbuske en tvebo, hvilket betyder, at hanlige og hunlige blomster sidder på hver sin plante. Du skal altså have både en hanplante og en hunplante, som er mindst 15-20 år gamle, for at få bærkogler. Og her begynder det at blive rigtig svært, for de planter, som du køber i havecentrene/planteskolerne, er avlede sorter, ofte udvalgt pga. form eller væksthastighed, og de laves vegetativt (ofte ved stiklinger), dvs. at planten “kopieres”.

Det kan være svært at finde ud af, om disse sorter er han- eller hunplanter, da det ikke er en tilgængelig information. Avlerne har ikke fokuseret på bærsætning, men mere på formen.

I Danmark findes den vilde form af Juniperus communis. Disse bliver spredt ved hjælp af fugle og er frøformeret, derfor kan de variere meget. Hvis du gerne vil høste enebær, så er det bedst at finde et sted, hvor der vokser vilde enebær. De vokser naturligt på heder eller græssede overdrev.

Enebær har vokset vildt i Danmark siden istiden, dvs. i mere end 10.000 år.
Den er meget almindelig i Jylland og på Bornholm, men kan findes over det meste af landet. På hjemmesiden Naturbasen.dk kan du se et kort over, hvor den er fundet i Danmark: Naturbasen.

Hvis det er bærrene, man er interesseret i, er der tre sorter, som jeg har observeret med bær allerede fra en ung alder (Juniperus chinensis ‘Blaauw’, Juniperus ‘Grey Owl’ og Juniperus conferta ‘Schlager’). Disse tre sorter er observeret med bær på unge planter i en planteskole.

Frugterne er en slags kogler, der kaldes bærkogler. De er 4-7 mm blågrønne og kuglerunde.
Bærkoglerne er to år om at modne. Derfor er der både umodne og modne bærkogler på samme busk:

1. år er de grønne. (umodne)
2. år er de mørkeblå og duggede med et lyseblåt vokslag. (modne)

Bærkoglerne kan tørres og gemmes i en lufttæt beholder i op til seks måneder. De kan bruges hele eller knuses. Enebær er meget kraftige i smagen, så pas på ikke at bruge for meget.
Bærkoglerne kan bruges som smagsgivere i snaps og gin. Bærret anvendes også i kålretter, simreretter, okseragout, pâtéer og vildtsaucer eller som modvægt til fedt kød som and, gås og flæskesteg.