Beskrivelse

2-4 m høj selvbestøvende frugtbusk.
En krydsning mellem hindbær og brombær.
Lange tornfrie rankende skud der ikke kan holde deres egen vægt, og bør derfor bindes op ad et espalier.
Bladene er grønne 3-5 koblede, med ægformede savtakkede småblade.
Hvide blomster i maj-juni.
Taybær er selvbestøvende, dvs. der ikke behøver at være andre Taybær i nærheden, for at de kan danne frugter.
Bier og andre insekter bestøver blomsterne ved at samle nektar og pollen.
Nektar: xx
Pollen: xx
Taybær er selvbestøvende.
Spiselige røde syrlige brombærlignende frugter i juni-juli.
Bærrene bruges til syltetøj, marmelade, i kager, tærter, is, spises rå med fløde.
Rent botanisk er taybærret ikke et bær, men en flerfoldfrugt, bestående af mange sammenvoksede stenfrugter.
Den skal placeres i sol.
Kan tolerere en række forskellige jordtyper, herunder sandet jord, muldjord og lerjord.
Den foretrækker en dog veldrænet jord, der er rig på organisk materiale.
Klarer sig bedst i jord, der er let sur med et pH-område mellem 5,5-6,5.
Vinterhårdfør ned til -29°C.
Hjorte kan godt æde skud og blade af arter i slægten Rubus.
De gør det især når skuddene er unge og saftige, især forår og vinter, hvis der mangler anden føde.
Tornede arter bliver sjældnere spist end tornløse.

Pleje: Efter høst fjernes de skud, der har båret frugt, ved basis.
Bevar de nye årsskud – de vil bære næste års bær.
Efter beskæringen bindes de blivende skud op til espalier.

Gødning: Gødes i april med en organisk gødning.
I mager jord kan der gives en let supplerende gødning i juni.
Der kan med fordel udlægges 3–5 cm kompost omkring planten om efteråret.
Det anbefales desuden at blande jorden med kompost ved plantning.
Kompost forbedrer jordens struktur og frigiver langsomt næringsstoffer til planten.