Beskrivelse

1,5-1,8 m høj løvfældende frugtbusk.
Oprette stængler der breder sig ved dannelse af underjordiske rodskud.
De oprette skud er tæt besat med børstetorne.
Planten bør støttes/opbindes.
Grønne 3-koblede blade med savtakket bladrand.
Hvide blomster i juli-september.
Alle hindbær er selvbestøvende, dvs. der ikke behøver at være andre hindbær i nærheden, for at de kan danne frugter.
Bier og andre insekter bestøver blomsterne ved at samle nektar og pollen.
Nektar: xxx
Pollen: xx
Spiselige, store røde “bær” fra sidst i august til frosten kommer.
Bærrene bruges til syltetøj, marmelade, i kager, tærter, is, spises rå med fløde.
Efterårshindbær får ikke orm i frugterne, da den blomstrer senere end sommerhindbær, hvor hindbærbillen er færdig med at lægge æg i blomsterne.
Den skal placeres i sol.
Planten kan tolerere en række forskellige jordtyper, herunder sandet jord, muldjord og lerjord.
Trives bedst i en humusrig, fugtighedsbevarende, veldrænet jord.
Ynder en neutral-let sur med en pH mellem 5,5-6,5.
Vinterhårdfør ned til -29°C.
Hjorte kan godt æde skud og blade af arter i slægten Rubus.
De gør det især når skuddene er unge og saftige, især forår og vinter, hvis der mangler anden føde.
Tornede arter bliver sjældnere spist end tornløse.

Beskæring:
Efterårshindbær bærer frugt på 1-årsskud.
Planterne klippes helt ned til jorden i marts–april, før den nye vækst starter.
De nye skud vil samme år sætte blomster og bær.

Gødning:
Det anbefales at gøde 1–2 gange om året med en organisk universalgødning.
Første gødning gives sidst i april, og en mindre dosis kan tilføres midt på sommeren.
Der kan med fordel udlægges 3–5 cm kompost omkring planten om efteråret.
Det anbefales desuden at blande jorden med kompost ved plantning.
Kompost forbedrer jordens struktur og frigiver langsomt næringsstoffer til planten.